23948sdkhjf

Målerproducent tager konsekvensen og fyrer

Langsom konvertering fra gas til fjernvarme og en sløv ordreindgang får nu betydning for de ansatte hos Kamstrup

Målerproducenten Kamstrup med base i Stilling foretager tilpasninger af arbejdsstyrken. 

Det betyder, at selskabet siger farvel til 3-5 procent af sine ansatte. 

- Det har ikke været en let beslutning at tage, og vi beklager den påvirkning, den vil have på vores værdsatte medarbejdere. Vi er fast besluttet på at håndtere forandringerne bedst muligt, så Kamstrup gøres klar til fremtidig vækst, udtaler CEO hos Kamstrup Søren Kvorning i en pressemeddelelse. 

Markedsudfordringer

Fyringerne sker som følge af, at virksomheden oplever en række udfordringer. Blandt andet befinder Kamstrup sig i øjeblikket i en periode med længerevarende modvind i forhold til ordreindgangen og langsommere fremskridt i projekteksekveringen.

Specifikt havde mange kunder ekstra lagerbeholdning i starten af året, hvilket har påvirket den umiddelbare efterspørgsel på nye produkter. Dertil kommer en langsommere konvertering fra gas til fjernvarme og varmepumper i Europa. Kamstrup oplever ligeledes langsommere fremskridt og færre nye projekter globalt set. 

- På trods af en vanskelig markedssituation og lavere vækstrater, end vi som virksomhed var indstillet på at levere, tror vi stadig på, at efterspørgslen på bæredygtige, digitale energi- og vandløsninger vil fortsætte og stige i fremtiden. Lige nu er det vigtigt, at vi opretholder en sund, rentabel og innovativ forretning for at sikre, at vi fortsat skaber langsigtet værdi for vores kunder i fremtiden. Desværre er det ensbetydende med tilpasninger af vores nuværende arbejdsstyrke, udtaler Søren Kvorning.  

Processen er i gang

Processen med at reducere arbejdsstyrken i Kamstrup vil blive gennemført i overensstemmelse med relevant lovgivning.

I Danmark er der nedsat et forhandlingsudvalg, som skal fastlægge kriterierne for afskedigelser. Denne proces igangsættes med det samme, oplyser Kamstrup

Kamstrup er forpligtet til at yde omfattende støtte til alle medarbejdere, der er berørt af denne beslutning.  

I regnskabsåret 2023 havde Kamstrup 1.672 ansatte.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047