23948sdkhjf

FPGA – en uopdaget konkurrenceparameter for danske virksomheder?

Danske virksomheder står med et teknologisk guldæg i hånden. Men ved de det? Nu kan de selv hjælpe med at give svaret.
Danmarks første og største undersøgelse af udbredelsen og anvendelsen af de små programmerbare chips, FPGA, gennemføres nu af Teknologisk Institut og Axcon i fællesskab.

- FPGA er bestemt ikke en helt ny teknologi, men faldende priser, højere ydelse samt nye udviklingsmetoder åbner en verden af muligheder for fleksibilitet, opdatering, kopisikring og meget mere, udtaler Bent Bilstrup, Teknologisk Institut.

Gartner Group anslår, at antallet af design-starts for FPGA’er med én eller flere indbyggede CPU’er vil være 10-13 gange flere i 2010 end med traditionelle ASIC designs. Det er voldsomt interessant for danske virksomheder, der typisk konkurrerer mere på innovation, fleksibilitet og hurtig produktudvikling end på lav pris og volumen. Det er interessant, fordi man her ser en teknologi-trend ramme en markeds-trend præcis dér, hvor danske virksomheder typisk har deres største potentialer og udviklingsmuligheder.

Teknologisk Institut og Axcon har derfor sat sig for at afdække, om danske virksomheder nu også er klar til at indløse potentialet i FPGA, og hvor eventuelle barrierer ligger. Alle højteknologiske virksomheder opfordres til at deltage i undersøgelsen, der kan besvares på: http://fpga.teknologisk.dk

Undersøgelsen er åben i perioden 19. juni til 10. august 2007, og deltager man, kan man vinde en lækker gadget eller et kursus i FPGA.

Kilde: Axcon - http://www.axcon.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062