23948sdkhjf

Danfoss satser yderligere i Kina

Danfoss har underskrevet en aftale om at overtage det fulde ejerskab af Anshan Danish-China Controls Co., Ltd, et kompetencecenter for udvikling og produktion af fjernvarmekomponenter, hovedsageligt beregnet for det kinesiske marked.
Siden 2000 har selskabet været drevet som en joint venture mellem Danfoss og et offentligt ejet partnerskab, Anshan Automation Control Instrument (Group) Co., Ltd. I 2003 øgede Danfoss sit ejerskab til 75 % af aktierne, og den nye aftale indebærer overtagelse af de resterende 25 % af ejerskabet. Aftalen er betinget af godkendelse fra de statslige myndigheder i Kina og forventes endeligt afsluttet inden for tre måneder.

Som en del af aftalen er det besluttet at flytte fabrikken til nye lokaler i det nærliggende industriområde Dadaowan. Danfoss har erhvervet brugsret til en grund på 20.000 kvadratmeter, og her planlægges åbning af en ny fabrik omkring midten af 2008.

- Vi har oplevet et meget fint samarbejde med de lokale myndigheder i Anshan og har derigennem opbygget en god platform for vores aktiviteter i regionen. Vores fulde ejerskab af fabrikken betyder, at denne del af vores forretning nu går ind i en ny fase med fokus på øgede investeringer og videreudvikling, således at vi fortsat kan styrke vores engagement i Kina, siger Senior Vice President i Danfoss District Heating, Troels H. Petersen.

Venter kraftig vækst
Fabrikken i Anshan har p.t. omkring 100 ansatte, og Danfoss forventer kraftig vækst i de kommende år.

- I år forventer vi en vækst i omsætningen på omkring 50 %. Vi oplever en stor efterspørgsel efter fjernvarmekomponenter af høj kvalitet på det kinesiske marked, og samtidig har vi også startet en hurtigt voksende eksport af strengventiler fra Anshan-fabrikken, forklarer Atli Benonysson, Vice President for Danfoss District Heating i Kina.

Anshan-fabrikken er en af fire Danfoss fabrikker i Kina, hvoraf fabrikken i Wuqing, Tianjin, er den største med ca. 1.000 ansatte. I alt har Danfoss p.t. omkring 2.000 ansatte og en årlig omsætning på 1,5 mia. kr. i Kina.

Kilde: Danfoss - http://www.danfoss.com

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125