23948sdkhjf

Milepæl indenfor magnetisk køling

Mellem 5 og 10 graders afkøling. Sådan lød succeskriteriet for den første milepæl i et projekt om magnetisk køling på Risø DTU.
Og tallet lyder lige nu på 8,7 ° - det vil sige, at et køleskab, der står i en stuetemperatur på 20 °C, vil kunne køles ned til næsten 11 °C. Det er selvfølgelig ikke helt nok til at holde mælken kold, men projektets testopstilling er også lavet med det ene formål, at der kan forskes i forskellige materialer, varierende kørselsbetingelser og styrken af magnetfeltet.

Størrelsen betyder ikke alt
- Opstillingen er ikke den største af sin slags, men det vigtigste er, at det er nemt at udskifte dele i maskinen. Med den viden, der opnås undervejs, vil vi til slut blive i stand til at bygge det mest optimale magnetiske kølesystem. fortæller postdoc Christian Bahl, der har været tilknyttet projektet i et år.

Nye midler på godt 21 mio. kr. har betydet, at der allerede i år er blevet ansat tre ph.d.-studerende på MagCool-projektet, og i løbet af efteråret skal der ansattes endnu to ph.d.-studerende. Christian Bahl får desuden selskab af endnu to postdoc’er i 2009.

Hvordan udnyttes et magnetfelt til køling?
Teknikken omkring magnetisk køling udnytter det faktum, at når et magnetisk materiale, som her er grundstoffet gadolinium, magnetiseres, vil der udvikles varme som et biprodukt af entropien. Entropiens grundsætning er, at der altid vil være en konstant mængde orden/uorden i et stof. Når magneten ”ordner” stoffet, skal den af med den overskydende uorden - og det bliver til varme. Modsat bliver stoffet koldt, når magnetfeltet fjernes igen.

Varmen overføres til væske der pumpes frem og tilbage over stoffet inde i en cylinder. Den ende, der bliver kold, vil befinde sig inde i køleskabet, og den, der bliver varm, vil være udenfor.

På Risøs afdeling for Brændselsceller og Faststofkemi har seniorforsker Nini Pryds fået en bevilling på knap 14 mio.kr. Bevillingen kommer fra Det Strategiske Forskningsråds Programkomité for Energi og Miljø. Sammen med de 7 mio. kr. Risø og de tre partnere: Institut for produktion og ledelse på DTU, Sintex og Danfoss, selv skyder i MagCool-projektet, er det blevet muligt at udvikle en prototype.

Kilde: Forskningscenter Risø - http://www.risoe.dk

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172