Besøget hos Vestas er et led i regeringens bestræbelser om at skabe vækst og flere grønne jobs i Danmark. Det skriver Midtjyllands Avis. - Vi sætter stor pris på statsministerens interesse for Vestas og udviklingen af dansk vindmølleteknologi, og vi har glædet os meget til at byde velkommen på vores fabrik i Hammel, siger administrerende direktør hos Vestas, Anders Runevad, til avisen. Udover topchefen selv var det senior vice president Ulrik Christensen og fabrikschef Per Olesen, der stod for rundvisningen.