Aktierne blev anskaffet i 2002, og LitePoint Corporation har siden etableringen i maj 2000 succesfuldt styrket sin position på det globale marked ved at opbygge udvikling, salg og distribution af trådløse teknologiløsninger og avancerede testudstyrsløsninger inden for produktion af særligt WiFi- og Wimaxprodukter.
Salget af aktieposten medfører en positiv effekt i RTX Telecoms finansielle indtægter på omkring 44 mio. kr. Samlet set har RTX Telecom i andet halvår af regnskabsåret 2006/07 realiseret en finansiel indtægt på 72 mio. kr. i forbindelse med salg af den samlede aktiebesiddelse i LitePoint Corporation.
Aktiesalget forventes ikke at påvirke de generelle forventninger til nettoomsætning og resultat af primær drift (EBIT) for regnskabsåret 2006/07, der udgør en nettoomsætning på 200–240 mio. kr. og et resultat af primær drift (EBIT) i intervallet fra -70 mio. til -50 mio. kr.
