Konferencen "Sådan skaber it værdi i din virksomhed" finder sted tirsdag den 18. september kl. 13.00 i Industriens Hus, København V.
På konferencen fremlægges resultaterne af en ny undersøgelse af svagheder og styrker i danske virksomheders e-business.
På talerstolen er blandt andre videnskabsminister Helge Sander, der samtidig overrækker den ny-indstiftet Pioner-prisen 2007 til Danmarks bedste e-business-virksomhed. Derudover taler blandt andre adm. dir. Jørgen Bardenfleth, Microsoft Danmark, direktør Claus Kristensen, Wupti.com og professor Jan Damgaard, CBS.
Til stede vil også være en række andre fremtrædende danske erhvervsfolk samt repræsentanter for ITEK, der kan kommentere aktuelle spørgsmål om e-business.