23948sdkhjf

Indisk storordre kan blive Ericssons alene

Svenske Ericsson kan blive den eneste leverandør til det gsm-net, som det statslige indiske teleselskab BSNL agter at investere milliarder i.
Hidtil har det været meningen, at Ericsson og Nokia Siemens Networks skulle deles om den krævende ordre, men indtil videre er det ikke lykkedes det finsk-tyske selskab at indgå en aftale med inderne. Det skriver den indiske avis The Economic Times ifølge NyTeknik.

I alt vil inderne installere 22,7 mio. gsm-linjer, og af disse har Ericsson allerede lavet en aftale med BSNL om 60 % af installationerne til en værdi af 1,3 mia. dollars. Nokia Siemens Networks skulle have leveret de resterende 40 %, men endnu har det ikke været muligt at forhandle sig frem til en aftale. Nokia afviser på forhånd at levere til samme pris som Ericsson. Der vil fortsat blive forhandlet med finnerne i de kommende dage.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079