23948sdkhjf

Motorola-chefskifte får ingen betydning i Danmark

For Motorolas danske udviklingsafdeling er det business as usual, uanset hvem der indtager chefstolen hos den amerikanske mobilgigant efter nytår.
Motorolas topchef Ed Zanders må en tur ud i arbejdsløshedskøen efter nytår, men det får ikke umiddelbart nogen betydning for virksomhedens danske afdeling. Det vurderer den danske chef Bo Wassberg ifølge Computerworld.

- Vi har vores mål og succeskriterier her i Danmark. I den henseende betyder det ikke det store, hvem der er CEO for koncernen, udtaler han til Computerworld.

I Danmark koncentrerer man sig blandt andet om udvikling af nye mobiltelefoner. Og netop på mobiltelefonområdet har Motorola lidt store nederlag i de seneste par år. P.t. er virksomheden blot verdens tredje største producent, og produktionen har givet et dundrende underskud for amerikanerne.

Den danske afdeling af Motorola kører dog med et pænt overskud og er derfor ikke for alvor blevet ramt af koncernens krise.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078