23948sdkhjf

Nemmere at skaffe kvalificeret arbejdskraft

Statistisk set er det blevet lidt nemmere for de danske virksomheder at skaffe de ønskede medarbejdere. I hvert fald registreres der ikke længere så mange forgæves rekrutteringer.
Det viser en ny opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Mens der i andet halvår af 2006 blev registreret 70.500 stillinger, som virksomhederne forgæves forsøgte at besætte, er tallet i år faldet til 66.000. Faldet sker paradoksalt nok samtidig med, at arbejdsløsheden også er faldet. Det skriver Ritzau ifølge Fyens Stiftstidende.

- Vi har hæftet os ved, at rekrutteringsproblemerne faktisk ikke er steget i en periode, hvor ledigheden har været stærkt faldende. Det er temmelig overraskende, at tallene ikke er højere, siger Henrik Bech, kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen, til Ritzau.

Han forklarer blandt andet paradokset med den lavere arbejdsløshed og de færre ubesatte stillinger med, at de danske virksomheder er blevet bedre til at rekruttere arbejdskraft uden for landets grænser.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062