Ifølge Fyens Stiftstidende er det netop Torben Hansens evner som sælger, der har sikret ham direktørposten hos Senmatic, som er et datterselskab under Nielsen & Nielsen Holding. Han har tidligere fungeret som administrerende direktør i et andet af koncernens datterselskaber; Nassau Door.
Oprindeligt er Torben Hansen uddannet skibsmontør og Maskinmester. Han har i flere omgange arbejdet for ABB, hvor han har haft forskellige ledende stillinger. Han har ligeledes haft lederstillinger i blandt andet Eickhoff og Skako Comessa.
Hos Senmatic får han ansvaret for 130 medarbejdere og for at føre ejernes ambitioner om en kraftig omsætningsfremgang i de kommende år ud i livet.