Den gigantiske skærm løb med meget af opmærksomheden på elektronikmessen i Las Vegas og med god grund, for den 150 tommer store gigant er den største af sin art.
Skærmen har en opløsning på 8,84 mio. pixels (2.160x4.096), og prototypen har en størrelse, der svarer til ni almindelige 50 tommers skærme. Dermed overgår Panasonic sin egen 103 tommer store fladskærm, som ellers var udråbt til verdens største.