23948sdkhjf

DSE har succes i Sverige

For knap et år siden udvidede det danske testhus, DSE A/S sit geografiske marked til også at omfatte Sverige. Her cirka et år efter er de første ordrer og samarbejdsaftaler med svenske virksomheder kommet i hus.
Etableringen er et resultat af de markedsbetragtninger, som DSE har gjort gennem de seneste år i Sverige. Det resulterede i 2007 i ansættelse af Area Sales Manager Rene S. Madsen, som gennem det sidste år har kørt landet tyndt for at få kontakt til de mange virksomheder, der findes i Sverige. Dette har nu båret frugt, idet de første kunder og samarbejdsaftaler, herunder Ascom (Sweden) AB, er kommet i hus.

- Der er mange muligheder for en virksomhed som DSE på det svenske marked. Der er mange store industrivirksomheder indenfor især elektronik og EMS med høje kvalitetskrav, og som efterspørger totalløsninger indenfor mekanisk og elektronisk design. De områder er vores speciale. Derfor er vi også blevet rigtig godt modtaget hos virksomhederne, nogle har endda selv henvendt sig til os. Det siger noget om det gode omdømme, vi har rundt om i Skandinavien, fortæller Rene S. Madsen.

Gennem den sidste tid har DSE styrket sin position i Skandinavien væsentligt via salgsaftale med henholdsvis koreanske Tescom på HF-tætte fixturer og norske Virinco på softwareløsninger.

Du kan besøge DSE på Elektronik/EP 2008 i Stockholm i dagene 28.-30. januar 2008, hvor du finder dem på stand nr. C11:51.

Se DSE's profil på Electronic Supply.

Kilde: DSE

Læs mere om: DSE
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141