Foruden afviklingen af navnet Matsushita regner man også med at stoppe brugen af varemærkenavnet National, som stadig anvendes på visse produkter i Japan.
Navneændringen planlægges gennemført 1. oktober i år, hvor koncernen fejrer sit 90 års jubilæum. Det var nemlig i 1918, at Konsuke Matsushita startede det, som senere skulle blive en af verdens største producenter af forbrugerelektronik foruden interesser i en mængde andre industrier.