Etableringen af et datterselskab i Norge er et led i selskabets strategi om at være repræsenteret i udvalgte lande for at opnå en førende position på det nordeuropæiske marked. Samtidig har det høj prioritet at være repræsenteret på de markeder, hvor også eksisterende kunder og potentielle kunder har datterselskaber for at kunne servicere kunderne bedst muligt.
- Udviklingen i det norske digitale skilte marked er en anelse bagefter det danske, men vi ser nu flere indikatorer på, at det er ved at komme op i hastighed, så vi mener, at timingen for etablering af selskabet i Norge er helt rigtig. Det medfører, at vi har gode forventninger til det norske marked allerede i 2008, udtaler administrerende direktør Henrik Johnsen.
Lederen af det norske selskab, Geir Berntsen, har årelang erfaring indenfor it-branchen og har senest haft ansættelse som regionsdirektør for Solution Partner AS og som Country manager for GE Capital Equipment Finance.