23948sdkhjf

Motorola vil bruge brændselsceller i mobiltelefoner

Ved at erstatte det almindelige batteri med en brændselscelle er det lykkedes Motorola at fordoble taletiden og samtidig mindske opladningstiden.
Ud med det gammeldags batteri og ind med en langt mere energieffektiv brændselscelle. Det har været konceptet i et samarbejde mellem canadiske Angstrom Power og Motorola. Ved at anvende en brændselscelle i en Motorola Slvr L7-telefon lykkedes det at fordoble taletiden samt reducere opladningstiden til kun 10 minutter. Det skriver Berlingske Business.

- I takt med at forbrugernes efterspørgsel på smartphones og multimedieenheder øges, så øges behovet også for effektive energiløsninger. Motorola arbejder med Angstrom for at udvikle brændselsceller, som skal tilgodese energibehovet i næste generations enheder, udtaler Jerry Hallmark fra Motorola til Berlingske Business.

De omtalte brændselsceller mangler endnu en række godkendelser, før de er klar til kommercielt salg. Angstrom regner dog med, at 2010 bliver det helt store gennembrudsår, og i løbet af det år forventes det, at op mod 1 mia. enheder drives af brændselsceller.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093