23948sdkhjf

Nye milliardbøder på vej til Siemens

Den tyske gigant er stadig ved at rydde op i den omfattende bestikkelsesskandale, der allerede har kostet 11 mia. kr. Nu barsler de amerikanske børsmyndigheder med milliardbøder.
Siemens nye koncernchef Peter Löscher indrømmer blankt, at bestikkelsesskandalen vil komme til at præge koncernen i mange år fremover. Hidtil har sagen, der udsprang i virksomhedens telekommunikationsafdeling, kostet den tyske gigant 1,5 mia. euro – mere end 11 mia. kr., men der er intet, der tyder på, at den økonomiske lussing stopper her. Det skriver E24.se.

For øjeblikket forhandler Siemens jurister med den amerikanske børsinspektion, som overvejer, hvilke sanktioner der skal udstedes mod den tyske koncern. I værste fald risikerer tyskerne et bødeforlæg, der svarer til et helt års overskud, og dermed ryger endnu et antal milliarder ud af kassen.

Samtidig fortsætter den interne udrensning i Siemens. Et stort antal medarbejdere er stadig under undersøgelse, mens 470 allerede er blevet omplaceret i koncernen, og 130 andre er blevet fyret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093