Ifølge Berlingske Business endte Toshibas driftsresultat i fjerde kvartal på 42,1 mia. yen, hvilket svarer til 1,99 mia. kr. Dermed er der barberet 25 % af sidste års overskud på 55,9 mia. yen – 2,64 mia. kr.
Det er den stigende konkurrence og deraf faldende priser på elektronikprodukter, der har ramt den japanske koncern hårdt. Blandt andet oplever Toshiba underskud på salget af HD-DVD-afspillere som følge af den intense konkurrence med Sonys Blu-ray-DVD, og også på et andet af hovedprodukterne, FLASH-chips, forventer japanerne stærkt faldende priser - i indeværende regnskabsår regner man med et prisfald på hele 50 %.