23948sdkhjf

Kort nyt fra elektronikbranchen

Electronic Supply samler nok engang kort nyt fra elektronikbranchen i udlandet. I dag kan du læse om EBV Elektronik, Ericsson, Data Respons, Kongsberg og Qualcomm
EBV Elektronik udvider halvleder-aftalen
Halvlederdistributøren EBV Elektronik har indgået en ny aftale med producenten af micorcontrollers og hukommelse til indlejrede systemer, Cypress Semiconductor.

Aftalen er en udvidelse af et eksisterende samarbejde, og EBV Elektronik får nu adgang til hele Cypress’ produktportefølje.

Ericsson udvider 5G-samarbejde
Mobilgiganten har indgået et nyt samarbejde med de prestigefyldte universiteter, King's College i London og Technische Universität i Dresden.

Det nye samarbejde vil fokusere på 5G-forskning, der både omhandler de tekniske konsekvenser og de samfundsmæssige udfordringer ved implementeringen af den næste generation af kommunikationsteknologi.

Samarbejdet med de to universiteter ligger i forlængelse af andre 5G-samarbejder med europæiske forskningsinstitutter og universiteter, herunder Royal Institute of Technology, Chalmers University of Technology og Lund University i Sverige.

50 millioners-ordre til Data Respons
Norske Data Respons har indgået en kontrakt på 50 mio. norske kr. med en kunde på olieservice-markedet. Ordren omfatter på nyudvikling og en udvidelse af en eksisterende leverance.

Kontrakten omfatter embedded computer solutions, der skal integreres i kundens industrielle produkter. Leverancen skal ske over de næste to år.

Kongsberg fortsætter amerikansk missil-samarbejde
Norske Kongberg indgår samarbejde med amerikanske Raytheon om udvikling af ”Naval Strike Missile”. Aftalen er næste skridt i firmaernes arbejde med ”Offensive Anti-Surface Warfare”.

Aftalen ligger i forlængelse af de to selskabers samarbejde i 2014 om udvikling af den luftaffyrede udgave af ”Naval Strike Missile”.

Qualcomm-aktionær vil sælge chipsdelen fra
Qualcomms aktiviteter inden for chips til mobiltelefoner bør udskilles og sælges. Sådan lyder det fra aktionæraktivist Barry Rosenstein fra investeringsfonden Jana Partners, som har Qualcomm-aktier for 2 mia. dollar. Det skriver Bloomber News ifølge Ritzau Finans.

Barry Rosenstein ønsker, at Qualcomm accelerere sit tilbagekøbsprogram for egne aktier samt skifter ud i bestyrelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094