23948sdkhjf

Salget af robotter stiger stærkt

Det samlede antal solgte robotter i dag er oppe på cirka 4.096 enheder, oplyste formand Leif Dalum fra Dansk Robot Forening, DIRA, på robotforeningens årlige generalforsamling, der netop er afholdt hos pumpegiganten Grundfos i Bjerringbro.
Det er foreløbige tal, der forventes at vise et samlet salg på 470 robotter i 2007 og en samlet omsætning på cirka 1 mia. kr. i robotbaseret produktionsteknologi. Salgsstatistikkerne var 98 % færdige til generalforsamlingen. Der var indmeldt 453 solgte robotter, da generalforsamlingen blev afholdt, og på det tidspunkt manglede der svar fra ni af de relevante virksomheder - derfor skønnes tallet at komme til at ligge på 470 stk., som er en salgsfremgang på 28 %.

Dansk Robot Forening har det også rigtig godt, og der er stor vækst i aktivitetsniveau og stor fremgang i medlemstallet. I løbet af det sidste år er antallet af medlemmer øget fra 152 til 186, svarende til en vækst på 12 %. Dansk Robot Forenings bestyrelse har på den netop gennemførte generalforsamling fået godkendt en ambitiøs strategi, der vil øge medlemstallet til det dobbelte over de kommende to år.

- Den store stigning i robotanvendelse skyldes, at vi har højkonjunktur og mangel på arbejdskraft i Danmark. En rundspørge viser, at industrivirksomhederne ser robotteknologien som en mulighed for at øge kapaciteten og få større output fra produktionen - for det er der behov for. Samlet set er der vækst i ordretilgangen i den danske industri. Den er dog aftagende på eksport, men stærk stigende fra Danmark. Det er den gode, stærke danske økonomi, manglen på arbejdskraft og de øgede globale afsætningsmuligheder, kombineret med den lave rente, der har fået industrien til at investere meget kraftigt i robotteknologi i 2007, og det fortsætter stigende i 2008, slutter Leif Dalum.

Kilde: Dansk Robot Forening - http://www.dira.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078