Det tager Lego nu konsekvensen af og opsiger samarbejdet med Flextronics på den tjekkiske fabrik, som man i fremtiden selv vil køre videre. Det skriver Ingeniøren.
- Vi har snakket om, hvordan vi får mere effektivitet, og besluttede os for at køre fabrikken selv. Vi vil hellere gøre det, der er mest effektivt end at holde os til en beslutning, der er to år gammel, selvom det selvfølgelig sender et signal om strategiskifte, fortæller direktør Jørgen Vig Knudstorp til Ingeniøren.
Det er Lego, der ejer fabrikken i Tjekkiet, men Flextronics der har stået for driften de seneste to år. I den periode har man forgæves forsøgt at nå de kvalitets- og effektivitetsmål, som Lego har opstillet. Flextronics varetager dog stadig produktion for Lego i Ungarn og Mexico, men også her er Lego utilfreds med samarbejdet, og der arbejdes derfor ihærdigt med kvalitets- og effektivitetsforbedringer.