23948sdkhjf

Ledelsesekspert: Tom direktørstol er et problem for B&O

Finder bestyrelsen hos B&O ikke snart en ny administrerende direktør, kan det resultere i alvorlige problemer for Struer-virksomheden.
Direktørstolen har stået tom, siden B&O i januar fyrede administrerende direktør Torben Ballegaard Sørensen , og det får alarmklokkerne til at ringe hos ledelsesekspert Søren Brandi fra Brandi & Hildebrandt. Han frygter, at teknologivirksomheden ikke kan klare de langsigtede målsætninger om vækst og indtjening, hvis ikke der snart kommer en afklaring. Det skriver Børsen.

- Der er brug for, at der hurtigt kommer en mand på plads, der kan sætte en ny retning, en ny vision og nogle nye målsætninger. Der er brug for en fast hånd, det vil sige en direktion, siger han til Børsen.

Specielt fordi B&O for øjeblikket befinder sig i en turbulent branche med økonomisk nedgang på vigtige markeder i USA og Europa, spår Søren Brandi problemer og drister sig endda til at kalde situationen livsfarlig, hvis virksomheden skal stå uden en direktør, der kan gennemtænke B&O’s strategi.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11