23948sdkhjf

Kunderne godt tilfredse med Crysberg

I den årlige kundetilfredshedsundersøgelse endte Crysberg med karakteren 3,63. 65 % af virksomhedens EMS kunder valgte at deltage i undersøgelsen.
Godt nok er der tale om en lille tilbagegang i tilfredsheden i forhold til 2006, hvor den samlede karakter endte på 3,74, men det skyldes, at en del af spørgsmålene i 2006 var med til at danne grundlag for de kvalitetsmål, som Crysberg ønskede at arbejde videre med, og spørgsmålene for 2007 skulle så vise, hvordan Crysberg klarede sig ud fra EMS kundernes bedømmelse.

- Vi vil have den rå og ærlige mening om, hvordan vores kunder ser på os. Vi ved, at vi leverer høj kvalitet, for ellers ville vi ikke have årelange relationer med vores kunder, og derfor spørger vi heller ikke direkte om det. Er kvaliteten ikke som forventet, får vi det lige i hovedet igen, så det er kontant afklapsning, og så må vi lave det om, så kunden bliver tilfreds, fortæller salg- og marketingchef Lene Fischermann.

Levering til tiden
Et af de vigtige aspekter for kunden er som altid levering. Spørgsmålet: ”hvor tilfreds er du med Crysbergs leveringstider”, er derfor af stor betydning for kundernes generelle tilfredshed. Den samlede score på spørgsmålet blev på 3,5, hvilket er lavere end i 2006.

– Vi har haft store udfordringer med to produkter, hvor både vores PTA- og udviklingsingeniører har været involveret for at løse problemet. Til sidst lykkedes det, og vi har fortsat kunden. På spørgsmålet vedrørende leveringstid gav den pågældende kunde os, som forventet, bundkarakterer, og uden deres besvarelse ville vi have ligget på samme niveau som i 2006 på 3,8 point, hvilket heller ikke er helt tilfredsstillende, men tæt på konstaterer Lene Fischermann, som først er tilfreds ved en score på 4.

Kunderne anbefaler Crysberg
Et af de helt store lyspunkter for Crysberg i undersøgelsen var spørgsmålet, om EMS kunderne vil anbefale Crysberg til kolleger i branchen. Her scorede man nemlig 4,1 point. Samtidig var der en fremgang fra 3,1 til 3,4 point på spørgsmålet, om kunderne oplever, at der er flere fordele ved at handle med Crysberg i forhold til andre EMS underleverandører.

– Så alt i alt ser det ganske fornuftigt ud, konkluderer Lene Fischermann, som ud fra svarene i kundeundersøgelsen har sat forskellige tiltag i gang for at styrke samarbejdet med EMS kunderne.

2007 blev i øvrigt et godt år for Crysberg med en vækst i EMS omsætningen på 20 % på trods af tabet af en stor kunde. I dag er Crysberg en mellemstor arbejdsplads med 60 medarbejdere og en årlig omsætning i 2007 på 58 mio. kr.

Læs mere på http://www.crysberg.dk

Kilde: Crysberg

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078