Som et bizart indslag i kampagnen vil Zepto ifølge Version2 indrykke dødsannoncer for den stationære pc i medier over hele Norden, og herigennem vil man forsøge at overbevise indkøbere om den bærbare computers herligheder.
- Vi er nået til et punkt, hvor den bærbare virkelig kommer forbi den stationære målt på pris og ydelse. Vi har været inde og sammenligne priserne og ydelsen med en række danske producenter og kan se, at vi sagtens kan slå en stationær på både pris og ydelse, udtaler Morten Kjærsgaard, underdirektør i Zepto, til Version2.
Som et led i kampagnen har Zepto dog været tvunget til at dumpe priserne på flere af virksomhedens modeller for at sikre, at de kan konkurrere med konkurrenternes stationære modeller.