23948sdkhjf

Zepto indgår samarbejde med Sonofon

Sonofon og Zepto har indgået en aftale, som betyder, at Zepto fra den 5. maj kan sælge deres bærbare pc'er i Sonofons butikker over hele landet.
Med aftalen bliver Zepto den første virksomhed i verden, som integrerer sit ”build-to-order”-koncept i detailbranchen.

- Vi har længe haft et ønske om at komme tættere på vores kunder, fordi vi ved, at mange af vores kunder ser det som en ekstra fordel at opleve og afprøve produkterne som en del af købsprocessen. Samtidig betyder aftalen, at vi opnår en langt større synlighed i markedet, siger Morten Kjaersgaard, underdirektør hos Zepto A/S.

Aftalen er samtidig Zepto's største satsning på retail-markedet nogensinde. Lanceringen af det nye koncept bakkes i øvrigt op af en massiv, fælles markedsføringsindsats.

- Sonofon er en af de største retail-kæder i Danmark, og vi er stolte over, at Zepto er blevet udvalgt som eksklusiv leverandør af bærbare pc'er i alle Sonofons butikker. For os rummer denne aftale et meget stort potentiale for at nå endnu bredere ud i markedet med vores produkter, tilføjer Morten Kjaersgaard, underdirektør hos Zepto A/S.

Kilde: First North

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093