23948sdkhjf

Danfoss sender likviditets-regning videre til underleverandører

Der er ikke balance mellem betalingsbetingelserne hos Danfoss’ kunder og leverandører. Derfor må underleverandørerne nu vente længere på afregning.
Ifølge Børsen er der for tiden en ubalance i Danfoss’ likviditet på 400 mio. kr., fordi betalinger til underleverandører afregnes hurtigere end indtægterne fra kunderne. Derfor har Danfoss nu meddelt 1.500 af koncernens underleverandører, at betalingstiden pr. 1. maj vil blive ændret til løbende måned plus 90 dage.

- Vi har sendt brevet ud, fordi vi ønsker, at vores samarbejdspartnere skal leve op til de markedsbetingelser, som gælder globalt. Vi opererer i øjeblikket med en ubalance, som vi vil have fjernet. Det betyder, at Danfoss ikke har lyst til at blive ved med at være dobbelt så hurtige til at betale regninger som vi er til at få penge hjem fra vores kunder, forklarer Michael Saxtorph, indkøbsdirektør og vice president i Danfoss, til Børsen.

Han opfordrer underleverandørerne til selv at sende regningen videre til egne leverandører efter samme mønster. I samme ombæring pointerer Michael Saxtorph dog, at det ikke er intentionen at ramme små leverandører, der ikke har likviditet til at imødekomme Danfoss’ krav.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097