23948sdkhjf

Danfoss Solar Inverters lægger katastrofeår bag sig

En række defekte invertere har kostet millioner på bundlinjen hos Danfoss Solar Inverters i 2007.
Regnskaberne taler deres tydelige sprog – 2007 var et år, som man helst vil glemme hos Danfoss-datterselskabet Danfoss Solar Inverters. Bruttoresultatet raslede ned fra 26,5 mio. kr. i 2006 til et minus på 38,7 mio. kr. i 2007, og underskuddet før skat endte på 98,6 mio. kr. mod et minus på 11,3 mio. kr. i 2006.

Grunden skal findes i en række invertere, som man ved udgangen af 2006 opdagede var forsynet med ustabile komponenter, og derfor efter en periode i drift blev defekte.

- Det er besluttet at hjemkalde/udbedre de berørte apparater, hvilket er iværksat og for en stor dels vedkommende foregået i 2007. Den samlede forventede økonomiske konsekvens heraf er indregnet i årets resultat. Der er rejst krav overfor underleverandøren. Ud over den direkte økonomiske effekt har dette også haft en markant indflydelse på virksomhedens omsætning, idet visse kunder har været tilbageholdende med at placere ordrer, inden der var skabt sikkerhed for produktstabiliteten. Denne sikkerhed er nu opnået og nye kundekontakter er indgået i 2007 og begyndelsen af 2008, skriver virksomheden i sin årsrapport.

I 2008 forventer ledelsen dog også et underskud.

Kilde: Danfoss Solar Inverters

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094