23948sdkhjf

Vestas-overskud fordoblet

Der var pæn fremgang at spore i lønsomheden hos verdens største vindmølleproducent, der torsdag fremlagde regnskab for første kvartal.
På trods af et omsætningsfald fra 760 mio. euro i første kvartal 2007 til 701 mio. euro i første kvartal 2008 var der alligevel pæn fremgang på bundlinjen for Vestas. Her steg resultatet før skat fra 17 mio. euro til 33 mio. euro.

- Indtjeningsfremgangen i forhold til første kvartal 2007 skyldes de forbedrede priser og den stadig mere effektive drift, konstaterer Vestas i sin kvartalsrapport.

En af de store udfordringer for Vestas er stadig at skaffe tilstrækkeligt med komponenter til at efterkomme den store efterspørgsel på færdige møller. Det generelle efterspørgselspres på industrien er fortsat stort, og leveringstiden på centrale komponenter uændret lang; op til 15 måneder. Dette har medført, at priserne på en række vigtige komponenter stiger, hvilket Vestas dog venter at kunne opveje ved at øge priserne på egne produkter. Vestas forudser, at det vil tage flere år, før udbuddet kan dække efterspørgslen, selvom antallet af udbydere og underleverandører, specielt fra Kina, stiger.

På den baggrund fastholder Vestas forventningerne til en årsomsætning på 5,7 mia. euro og en EBIT-margin på 10-12 %.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125