23948sdkhjf

Afmatning rammer Danfoss

I første kvartal blev Danfoss ramt af et kraftigt fald i overskuddet. Afmatningen på det amerikanske boligmarked får den største del af skylden.
Omsætningen i første kvartal blev på 5,4 mia. kr., hvilket stort set er på niveau med samme periode i 2007. Omregnet til sidste års kursniveau og korrigeret for tilkøb og frasalg, er der tale om en vækst på 2 %, mod 19 % i samme periode året før.

- Danfoss’ salg har i kvartalet været ramt af, at afmatningen på det amerikanske boligmarked har spredt sig til flere af vores hovedmarkeder og produktområder. Samtidig har de fortsat høje råvarepriser lagt et pres på vores indtjening. Vi har oplevet en omsætning i Europa og USA, der ligger lidt under niveauet fra sidste år, mens Kina og Rusland fortsat viser stærk vækst. Det er vores opfattelse, at vi nu har set det vækstmæssige lavpunkt, og at udviklingen i løbet af andet halvår igen vil begynde at vende. Vi fastholder derfor vores forventninger til året som helhed, siger Jørgen M. Clausen, administrerende direktør og CEO i Danfoss.

Danfoss fastholder derfor sine forventninger til både omsætning og indtjening for hele 2008. Her regner man med en omsætning i niveauet 23,5 til 24,5 mia. kr. og et resultatet af primær drift (EBIT) mellem 1,9 og 2,2 mia. kr.

Kilde: Danfoss - http://www.danfoss.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11