Domstolen i New York fandt den amerikanske computerproducent skyldig i en alenlang liste over anklagepunkter. Blandt andet har Dell undladt at give kunderne lovet teknisk support ved at lade dem vente i lange telefonkøer, systematisk at omstille samtalerne eller ganske enkelt afbryde dem. Det skriver IDG.se.
Derudover havde Dell lovet support inden for 24 timer, men flere kunder har oplevet at skulle vente helt op til et år. Også med hensyn til finansieringen har Dell haft rod i aftalerne. Kunderne blev lovet rentefri afbetalingsordninger, men flere kunder er ikke blevet orienteret om, at de ikke levede op til kravene for den rentefrie kredit og er i stedet blevet præsenteret for renter helt op til 30 %.
Domstolen har endnu ikke besluttet, hvor stor erstatning Dell skal betale.