23948sdkhjf

Bosch vil overtage solcelleproducent

Bosch har underskrevet kontrakter med Ventizz om at overtage 50,45 % af ersol Solar Energy AG i Erfurt i Tyskland.
Købsprisen for dette er 546,4 mio. euro, hvilket svarer til en pris pr. ersol–aktie på 101,00 euro. Overtagelsen af aktiebeholdningen afventer monopolmyndighedernes godkendelse.

ersol Solar Energy AG udvikler, fremstiller og sælger vaffelbaserede silikonesolceller og er begyndt at opbygge produktion af tyndfilmmoduler. Fotovoltaikvirksomheden havde i 2007 en omsætning på 160 mio. euro. For 2008 forventer ersol en omsætning på mere end 300 mio. euro. P.t. har virksomheden ca. 1.000 ansatte tre steder.

- Som førende virksomhed inden for teknologi og service med nyttige produkter og løsninger bidrager Bosch i særlig grad til at beskytte miljøet og bevare ressourcerne. Sammen med ersol, der har succes inden for fotovoltaik, ønsker vi at udvide vores aktiviteter inden for dette område. Vi satser meget kraftigt på den knowhow og erfaring, som ledelse og medarbejdere har hos ersol, sagde Franz Fehrenbach, koncernchef hos Bosch.

Bosch er allerede aktiv på markedet med mange systemer for udnyttelse af vedvarende energi, og med de eksisterende aktiviteter inden for dette område planlægger man at nå op på en omsætning på ca. 750 mio. euro i 2008. Bosch Rexroth leverer fx gear– og drivteknik til vindenergianlæg, udvikler effektive drivkoncepter til den nye sektor for havenergiudvikling og tilbyder passende løsninger til solkraftværker med hydrauliske indstillingssystemer. Bosch Thermotechnology er desuden blevet førende på det dynamisk stigende marked for elvarmepumper og er førende producent af solfangere til varmtvandsproduktion. I juni 2007 har Bosch indgået samarbejde med BASF SE (Ludwigshafen) og Heliatek GmbH (Dresden) inden for det lovende område organisk fotovoltaik. Målet med dette samarbejde er at fremstille solceller betydeligt billigere og samtidig øge antallet af anvendelsesområder.

Kilde: Bosch - http://www.bosch.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063