Københavns Vestegns Politi betegnede ellers omstændighederne omkring branden som meget mistænkelige, da det lagerhotel, hvor
Outwaves lager af fladskærme stod placeret, brændte torsdag den 29. maj. Nu viser det sig dog, at branden efter al sandsynlighed skyldtes et hændeligt uheld. Det skriver ComOn.
- Vi er kommet frem til, at branden er udløst af en ukrudtsbrænder, og derfor ikke er påsat, udtaler vicepolitikommissær Ole Nielsen fra Københavns Vestegns Politi til ComOn.
Politiets mistanke opstod, fordi Outwave to måneder før branden var blevet erklæret konkurs, efter at man havde forsøgt at sælge virksomheden.