23948sdkhjf

Så meget forlangte eks-finansdirektør af Vestas

Henrik Nørremarks krav mod sin tidligere arbejdsgiver var langt højere end den fratrædelsespakke på 8,5 mio. kr., der var offentligt kendt.
Ifølge Børsen løb det samlede krav mod Vestas op i 30-36 mio. kr. Udover 8,5 mio. kr. i mistet lønindtægt dækkede det over 1,8 mio. kr. i renter, 1 mio. kr. som erstatning for tort samt 200.000-400.000 kr. i mistet bonus. Største post i kravet er dog værdien af en række aktieoptioner, som Henrik Nørremark blev frataget, efter han blev fyret. Disse løber op i 18-24 mio. kr., alt efter hvilken kurs de fastsættes til.

I sidste uge indgik parterne forlig, men det er ikke offentligt kendt, hvor meget Henrik Nørremark fik ud af forliget. Hans advokat Finn Schwarz lægger dog ikke skjul på, at han er tilfreds.

- Men jeg kan sige, at jeg smiler stort, siger han til Børsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.159