23948sdkhjf

Kemp & Lauritzen overtager NH Gruppen

Kemp & Lauritzen A/S har overtaget NH Gruppen A/S i Roskilde, der er en af landets store aktører inden for el, sikring og tele–data.
Med opkøbet af NH Gruppen tilføres Kemp & Lauritzen 140 medarbejdere og en årlig omsætning på ca. 130 mio. kr., svarende til en vækst på 10 %. Det betyder en styrkelse af Kemp & Lauritzen på flere områder:

- NH Gruppen er en spændende virksomhed med et forretningskoncept og –filosofi, der passer rigtigt godt til Kemp & Lauritzen koncernen. Ligesom vi, er NH Gruppen kendt for at kunne udnytte potentialet i ny teknologi. Det er blandt andet kommet til udtryk inden for tele– og dataløsninger, hvor NH Gruppen under brandet Ncore har opnået en position blandt de førende i Danmark. Med købet af NH Gruppen får vi styrket nogle af vores kerneområder væsentligt, og kommer dermed til at stå stærkt i fremtiden, siger administrerende direktør Allan Jørgensen, Kemp & Laurtizen A/S.

NH Gruppen, der startede i 1979 som en traditionel el–installationsforretning, har siden midten af 1980’erne været igennem en rivende udvikling, der – på trods af lavkonjunkturer og kartoffelkure – har bragt virksomheden fra 12 til de nuværende 140 medarbejdere. Virksomheden var blandt de første, der så mulighederne inden for it– og kommunikationsløsninger, og formåede at ride med på it–bølgen, da den for alvor rullede i midt–firserne.

De to nu tidligere ejere og direktører i NH Gruppen fortsætter selv i Kemp & Lauritzen–regi. Henning Efraimsen som leder af el–afdelingen i Roskilde, og Benny Max som ansvarlig for salg af Kemp & Lauritzen koncernens tværfaglige ydelser.

Kilde: Kemp & Lauritzen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096