23948sdkhjf

Intel vil være samarbejdspartner frem for kunde

Interessen for at arbejde for og sammen med den amerikanske gigants afdeling i Aalborg er stor.
Chipproducenten Intel har 250 ansatte i Aalborg, og i den nærmeste fremtid får de adgang til et af verdens mest avancerede testlaboratorier for fremtidens antenner.

Den 5.000 kvadratmeter store laboratoriebygning, som Intel, Aalborg Universitet og Novi står bag, står klar i anden halvdel af 2016. Bygningen er ifølge Per Hartmann Christensen, administrerende direktør for Intels afdeling i Aalborg, et af den slags projekter, der skal drive udviklingen inden for mobilteknologi. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Kommer der flere store projekter af den art, ser han i det hele fine muligheder for at fastholde udviklingen i det nordjyske. Ikke mindst takket være de virksomheder, der findes i området:

- Vi ved godt, at en del andre virksomheder i området gerne så os som kunde, men vi er mest interesseret i at have dem som samarbejdspartnere. På den måde kan vi sammen skabe produkter, der kan sælges, siger Per Hartmann Christensen til Nordjyske Stiftstidende.

Ligesom virksomheder er interesseret i Intel, således også med potentielle medarbejdere. Ikke mindst på grund af Intels brand og de internationale muligheder det rummer for de ansatte.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078