23948sdkhjf

Fokus forbedrer røntgenfirmas resultater

Innospexion, som udvikler og fremstiller røntgenløsninger til kvalitets- og proceskontrol, investerer efter et godt år.
Stigende interesse i Innospexions komplette røntgenbaserede inspektionssystemer giver større overskud. Det viser selskabets 2014/15-årsrapport.

Særlig interesse knytter sig til firmaets lav-energi systemer, som sikrer kontrol af både emballage og produkt. Systemerne er særligt attraktive for fødevareindustrien, og udgør selskabets væsentligste produktgruppe.

- Selskabet har haft en betydelig vækst siden starten i 2000. På trods af at selskabet har anvendt meget store ressourcer på kompetenceopbygning, på udvikling og på indkøb af produktions- og testapparatur, er en rimelig indtjeningsgrad opnået igennem alle år, fremgår det af årsrapporten.

Basis for investeringer i nye teknologier
- Fokus på lav-energi systemerne har gennem de seneste år medført stigende aktivitet og omsætningsforbedring. Forventningerne til regnskabsåret har på den baggrund været store, skriver ledelsen endvidere i årsrapporten.

Og de store forventninger blev indfriet. Overskuddet efter skat var 2,58 millioner kroner - hvilket var 2,4 millioner kroner mere end året før – og betegnes som tilfredsstillende.

- Det gode resultat for 2015 med en overskudsgrad på over 20 procent bevirker, at vi med udgangspunkt i et rigtigt godt salg af systemer kan investere i markedsmodning og markedsføring af nye teknologier, oplyser administrerende direktør Jørgen Rheinlænder i en mail til Electronic Supply.

Blandt de nye teknologier nævner direktøren en ny røntgen-teknologi til detektion og identifikation af forfalsker elektronik.

Stort vækstpotentiale
I mere generelle termer fremgår det i årsrapporten, at fokuseringen på innovativ teknologi fortsat ventes at give vækst.

- Lav-energi røntgenteknologi og de indhøstede erfaringer har vist, at metoderne er særdeles attraktive til blandt andet fødevareindustrien samt særlige anvendelser indenfor den tunge industri. Vækstpotentialet vurderes derfor meget stort, uanset de høje produktionsomkostninger som i særdeleshed knytter sig til særlig dyr hardware og aflønninger, fremgår det i årsrapporten.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079