23948sdkhjf

Siemens måske på vej mod frasalg i Norge

Den tyske industrikoncerns norske datterselskab har udskilt næsten halvdelen af sine 3.000 medarbejdere i et selvstændigt aktieselskab.
Også i Norge blæser forandringens vinde gennem Siemens. Derfor har den norske del af koncernen med virkning fra tirsdag udskilt i alt 1.400 medarbejdere fra virksomhedens division for elektroniske installationer i et særskilt aktieselskab. Divisionen, der har 20 lokalkontorer og omsætter for 1,6 mia. norske kr., kan ende med at blive solgt. Det skriver Teknisk Ukeblad.

- Til efteråret vil vi tage en beslutning, når det gælder det fremtidige ejerskab. Alternativerne er at beholde det som datterselskab, skaffe en partner eller sælge selskabet helt, siger divisionsdirektør Ove Guttormsen, der bliver udnævnt til administrerende direktør i det nye selskab, som får navnet Siemens Installations A/S.

Ændringerne i Norge kommer samtidig med, at Siemens' tyske moderselskab har løftet sløret for en massiv global spareplan. Det betyder afskedigelse af hele 17.200 medarbejdere og økonomiske besparelser på 9 mia. kr., og dermed bliver spareplanen mere omfattende end først antaget. Det skriver Ritzau ifølge Politiken.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127