Terma har søgt 15 nye medarbejdere til rumfartsområdet de seneste tre måneder. Dog er det kun lykkedes at besætte 10 af stillingerne. Det fortæller Carsten Jørgensen, direktør for Termas rumfartsdivision, til Børsen. - Vi mangler folk lige nu, og det er svært at få fat i dem, vi er interesserede i. Især indenfor elektronik er det svært at få fat i de rigtige folk, siger han til avisen. Jagten på kvalificerede folk er også foregået i udlandet, hvor det danske teknologifirma har hentet folk til et par af stillingerne.