23948sdkhjf

Styromatic udvider kapaciteten

Stigende efterspørgsel får producenten af elektroniske styresystemer til udvide med en ny stor SMD-maskine.
Styromatic udvider kapaciteten med en ny SMD-maskine på firmaets fabrik i Thailand.

Kapaciteten lyder på 30.000 enheder i timen, samme antal som de andre syv maskiner, der er fordelt på de tre SMD-linjer på fabrikken, oplyser direktør Asmus Hamborg-Petersen til Electronic Supply.

Når den nye maskine kommer på plads senere på måneden, erstatter den en model af ældre dato. Styromatic har i dag cirka 100 ansatte på fabrikken i Thailand, men tallet ventes at vokse til 120 i løbet af det næste års tid.

Kraftigt stigende efterspørgsel i Tyskland
Bag udvidelsen af produktionsapparatet ligger en stigende efterspørgsel. Specielt det tyske marked, som i dag står for en tredjedel af Styromatics salg, trækker læsset.

- Vi har god kontakt til det tyske marked, hvor flere tyske kunder bestiller mere, siger Asmus Hamborg-Petersen.

Interesse skyldes ifølge Styromatic-direktøren dels, at de tyske kunder flytter produktion fra Kina, der har stigende lønninger, til Thailand, hvor man lader Styromatic stå for opgaven. Dels kan Styromatic levere direkte fra egen afdeling ved Düsseldorf, så tyske kunder automatisk får ordnet faktura, tysk tolddeklaration og lignende papirarbejde.

- Nogen af kunderne (i Tyskland, red) opfatter os som en tysk leverandør, forklarer Asmus Hamborg-Petersen.

Styromatics 2015/16-regnskab startede med fire måneder, som overgik budgettet med et overskud på 1,4 millioner kroner. Den positive tendens er fortsat, så man stadig ligger over budget med udsigt til et økonomisk pænt år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094