23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

En klynge der virker - og folkene, der kæmpede for den

Denne uges fredagsbog er blandt andet historien om en australsk matematikprofessor og en udviklingsdirektør på Lindøværftet, som sammen lagde grunden til den robotindustri, der i dag blomstrer i Danmark. Den spritnye bog beskriver en af de store erhvervssucceser og folkene, der gjorde den til virkelighed.








Flæskeside og eksportpriser

















Troede ikke sine egne øjne













Det kan gøres bedre













Robotfodbold og milliarder









Folk med viljen til det enestående









En klynge, der virker

– Universal Robots og det fynske robotmiljø 1986-2016







www.csteno.dkwww.underskoven.dkDet begyndte med en kamp for overhovedet at have penge til at starte for og sluttede i foråret 2015 med et salg af en superteknologisk virksomhed for 2 milliarder. Det er rammen for bogen "En klynge der virker", der beskriver, hvordan Odense blev centrum for et højteknologisk eventyr med ambitioner, der rakte langt videre end den hjemlige andegård - og mod alle forventninger satte Danmark på verdenskortet, som førende robot-land. Det er historien om samarbejdet mellem den australsk matematikprofessor og udviklingsdirektøren fra Lindø, som medførte den største private donation til et dansk universitet nogensinde. Og om, hvor vanskeligt det var at få politikerne til at forstå, at der skulle bevilges penge, hvis industrien skulle udvikle sig. At erhversvpolitik ikke længere kun handlede om flæskesider og eksportpriser, men også om muligheden for at få universiteter og private virksomheder til at arbejde sammen. Forfatteren til bogen om den danske robotklynge hedder Carsten Steno. Journalist med årelang erfaring indenfor erhvervsstof, først fra Ritzau, senere Børsen og Berlingske Tidende og nu redaktør her på Ledelse Idag.dk. Derfor er bogen ikke alene en dybdegående beskrivelse af virksomheder, iværksætteri og personerne bag udviklingen, men også så levende skrevet, at man suges med fra første til sidste side, hvis man blot har den mindste interesse for erhvervsforhold eller sidder med en smule iværksætter i maven. En klynge der virker fortæller historien med små anekdoter og oplevelser, der giver stoffet liv og læseren lyst til at læse mere. Som når Carsten Steno fortæller, hvordan A.P. Møller i midten af 1980’erne fik bygget skibe på Hitachi-værftet i Japan, og folkene fra Lindø i den forbindelse besøgte japanerne. Her blev udviklingsdirektør Torben Andersen præsenteret for en mindre, flytbar svejserobot, som Hitachi havde udviklet. De små robotter imponerede Torben Andersen. Når de blev sat til at svejse to jernemner sammen, kunne de følge en fuge. Første gang han blev præsentereret for Hirobo-robotten, troede Lindøs udviklingschef, at det var løgn. ”De skal ikke tage fusen på mig”, husker Torben Andersen, at han tænkte. Derfor flyttede han to jernemner, så fugens bue ændrede sig. Men robotten kunne uden videre følge den nye fuge. Det var lykkedes japanere at tilføre robotterne kunstig intelligens! Men da Lindø havde købt og installeret et par af robotterne hjemme i Odense, viste det sig, at de var for omstændelige at arbejde med for Lindø. Det måtte kunne gøres bedre, mente man. Et møde mellem lokale industrivirksomheder og forskere fra Odense Universitets lagde derefter kimen til det samarbejde mellem værftet og universitetet, som i dag er udgangspunktet for den robotviden, der er bygget op i den fynske robotklynge. Bogen er beskrivelsen af folkene og de virksomheder, der i dag har sat deres spor - ikke bare i Danmark - men på verdensplan. Først og fremmest historien om Universal Robots, der er omdrejningspunkt for bogen. Om en ung computernørd, der bliver verdensmester i robotfodbold, en nyslået civilingeniør, der fra barnsben har drømt om at blive iværksætter, og en lektor ved Syddansk Universitet, der også vil være med. Historien ender med en spektakulær exit, hvor virksomheden sælges til en amerikansk koncern for 2 mia. kr. Men det slutter ikke der. For "En klynge der virker" ser også fremad gennem cases om de helt nye initiativer, der i dag driver innovationen og produktudviklingen i det fynske - og dermed i høj grad - det danske robotmiljø. Bogen er beskrivelse af udviklingen, virksomhederne og de produkter, de fremstiler. Men helt naturligt er det dermed også fortællingen om folkene bag udviklingen. Personer, der dukker op igen og igen i fortællingerne om viljen til at skabe noget nyt og enestående. Folk, der i 70'erne og 80'erne arbejdede på trods af manglende forståelse for at det kunne lykkes i Danmark, men som fik succeserne men undervej også måtte igennem fiaskoerne. Og for dem, der lige skal følge med i hvem de er, slutter bogen med en række korte personbeskrivelser på hver af de fire håndfulde ildsjæle, der har været drivkraften bag den fynske robotklynge, som bare virker. 136 sider. Eget forlag Pris: Trykt bog: 150 kr. inkl. moms, E-bog: 100 kr. inkl. moms. Bogen kan købes på , hos internetboghandlere eller via
Boganmeldelser Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094