23948sdkhjf

Her er de nominerede til Dira Automationsprisen

Efter en længere votering præsenterer DIRA nu de tre nominerede til DIRA Automatiseringsprisen 2016.
Det har været et meget tæt opløb med 34 indstillinger, hvoraf fire lagde sig i toppen. Derfor har juryen måtte genvotere, men nu kan DIRA præsentere de tre nominerede til DIRA Automatiseringsprisen 2016.

Yderligere fire var bare ét point fra at blive nomineret, og rigtigt mange indstillinger opnåede betragtelige points. Særligt imponerende er det, da der i år har været en stramning med de nye kriterier. Det ses også af, at juryen har været mere kritisk i år end tidligere.

De nominerede er:

Welltec A/S
Jacob Faurskov fra Welltec tog telefonen da DIRA ringede med den gode nyhed: "Ej det var f.... da fedt... Det var sq dejligt. Jeg havde tænkt at hvis vi kunne blive indstillet (nomineret - red.) så I kunne komme ud og se det engang, for det gør en stor forskel"

Indstillet af: Preben Nyhus, Flextek A/S & Carsten, Easv

Haarslev Industries
Uffe Christian Lund fra Haarslev Industries:"Okay… Hvor mange er det der er med"... Tre...: "Dety var eddermage da dejligt. Hvornår er det I kommer og besøger os?"
Indstillet af: Christian Adelhardt - DanRobotics

Carlsberg
Erik Pedersen fra Carlsberg: Erik er på ferie, så Ricky CArstens fra Kjærgaard fik den gode nyhed: "Er det rigtigt... Jamen det er jo fantastisk. Jeg kontakter straks Carlsberg"
Indstillet af: Ricky V. Carstens - Kjærgaard


DIRA besøger, sammen med medlemmer og jury, de fire virksomheder i de kommende tid.

Den 3. maj går turen til Welltec i Allerød, som producerer avanceret brøndteknologi til olie- og gasindustrien. Firmaet har blandt andet otte Yaskawa Motoman robotter, der håndterer materiale i produktionen.

Den 26. maj er det Haarslev Industries, som anvender banebrydende svejseteknologier hvor en robotløsninge giver mulighed for at svejse emnerne færdig i en arbejdsgang, ved at svejse skiftevis på begge sider og i forskellige mønstre, således at skævheder og efterfølgende opretning undgås.

Endeligt er det den 7. juni Carlsberg, der får besøg. Her depalleterer robotter kasser med tomme flasker. To robotter trækker kasserne ud på båndet og ind til vaskemaskine og en robot 3D kontrollerer pallerne inden de går videre til palletering.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.394