Electronic Supply lancerer i dag en række klummer med fokus på det, som ofte bliver overset i tekniske virksomheder: Udvikling af teams.
For mens der tit kan findes penge til nye maskiner og andet isenkram, halter investeringer i at få virksomhedens vigtigste ressource, medarbejderne, til at fungere optimalt.
Det er omdrejningspunktet for de klummer, som foredragesholder, team coach og blogger Lene Fischermann bidrager med i dag og den kommende tid.
Lene Fischermann har en ledelsesmæssigbaggrund fra salg og marketing i B2B virksomheder. Hun er ejer af virksomheden Tuning8 People og er uddannet i henhold til ICF (International Coach Federation) som certificeret NLP Practioner Master og certificeret Mindjuice Master coach i teamcoaching, kraftfuld kommunikation og i Enneagrammet, uddannet konfliktcoach og mægler samt Mindfulness Practioner.
Har du noget på hjertet?
Electronic Supply er altid interesseret i at høre fra branchekendere, der har noget på hjertet.Kravet er, at indholdet er brancherelevant, ikke indeholder buskaber af markedsføringsmæssig karakter og generelt holder en god tone uden personlige angreb.
Så er du interesseret i at blive klummeskribent, kan du kontakt redaktionen på redaktionen@electronic-supply.dk