23948sdkhjf

Sonova opruster på det danske marked

Den Schweiziske høreapparatkoncern Sonova Holding opruster og lancerer det canadiske firma Unitron Hearing i Danmark. Sonova Holding forventer, at få en samlet markedsandel for høreapparater på over 20 % i løbet af to år
Sonova Holding, der også ejer høreapparatvirksomheden Phonak, vurderer, at tiden er moden til at introducere Unitron Hearing netop nu.

- Det danske marked for høreapparater er inde i en rivende udvikling. Ny teknologi skaber hele tiden bedre og mere raffinerede høreapparater, og samtidig begynder forbrugerne at stille langt højere krav til brugervenlighed og lydkvalitet. Høreapparaterne fra Unitron Hearing er fuldt ud på højde med den udvikling, og Unitron Hearing var i 2007 det hurtigst voksende firma i høreapparatbranchen, siger direktør i Sonova Holding Danmark, Søren Hougaard.

Forventningerne er, at Unitron Hearing vil få en markedsandel på 5 % i løbet af to år. Sonova Holding ejer i forvejen Phonak, som sidder på 16 % af det danske marked, og med introduktionen af Unitron Hearing vil Sonova Holding blive en endnu mere afgørende spiller på markedet. Samtidig tyder alt på, at markedet for høreapparater vil blive større i de kommende år.

- Fremskrivninger af befolkningsprognoser viser, at vi for hvert år bliver flere ældre mennesker, og hørelsen bliver desværre næsten altid dårligere med alderen. Samtidig stiller nye generationer af ældre langt højere krav til et aktivt liv, og det indbefatter, at de kan høre noget, siger Søren Hougaard.

Kilde: Unitron Hearing - http://www.unitronhearing.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079