23948sdkhjf

Direktører får mange millioner for at blive

Salget af Trackunit til to kapitalfonde sender en masse millioner ind på chefernes bankkonti.
Direktionen i Trackunit med administrerende direktør Jørgen Raguse i spidsen har fået udbetalt 59 millioner kroner.

Det betragtelige beløb skyldes en fastholdelsesaftale, som blev indgået i forbindelse med, at to kapitalfonde sidste sommer købte firmaet bag Trackunit. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Den ekstraordinære udbetaling betyder, at Trackunit kommer ud af 2015 med et underskud på 38,5 millioner krone. Kigger man op fra bundlinjen, viser sig et regnskab, hvor omsætningen i koncernen voksende med 35 procent, mens bruttofortjenesten voksede med 26,5 millioner kroner til 70,6 millioner kroner.

Også stort beløb til aktiekøb
Grundlæggerne af M-Tec Holding, Svend M Hansen og Jesper Fjeldsø solgte deres i juli 2015 firma til de to kapitalfonde Goldman Sachs og Gro Capital, som Danica står bag. Hvor meget salget løb op i har parterne ikke oplyst.

I forbindelse med salget blev der gennemført en kapitaludvidelse på 102,8 millioner kroner. Beløbet dækkede dels omkostningerne til fastholdelse af direktionen. Dels købet af de resterende 50 procent af aktierne i firmaet Safetrack, der udvikler flådestyringselektronik til Trackunit, fra Martin Mikaelsen. Han er i dag teknisk direktør i Trackunit.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125