23948sdkhjf

Civilingeniøruddannelse i robotteknologi

Uddannelsen Datateknologi på Syddansk Universitet skifter navn til Robotteknologi.
De nye ingeniørstuderende på Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet får derfor mulighed for at blive civilingeniører i robotteknologi. Hidtil har uddannelsen heddet datateknologi, men eftersom indholdet i uddannelsen kredser om robotter, giver det mening også at signalere dette i uddannelsens navn.

Navneændringen er udslag af de mange robotaktiviteter på og omkring universitetet og RoboCluster miljøet, hvor robotteknologi er en integreret del i både undervisning, forskningsmiljø og de omkringliggende virksomheder.

- Da robotteknologi indgår i alle fire specialiseringer i overbygningsuddannelsen, mener vi, at navnet robotteknologi afspejler uddannelsens indhold mere præcist. Det er vigtigt, at det fremstår klart, fordi teknologien vurderes at få stor betydning for udviklingen af fremtidens samfund, fortæller Morten Hansen, der er uddannelseskoordinator på Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet.

Indhold i studiet det samme
Navneændringen giver ikke nogen ændring af uddannelsens faglige indhold eller i uddannelsens kompetencemål. Det er stadig en uddannelse, der giver tværdisciplinære kompetencer inden for udvikling og forskning i data-, informations- og kommunikationsteknologi.

Gennem studiet nyder de studerende godt af det internationalt stærke miljø omkring robotter, der findes i Odense og i den syddanske region.

Det fysiske miljø omkring Syddansk Universitet omfatter såvel RoboCluster som Teknologisk Instituts robotaktiviteter. Sammen driver de tre parter; RoboCluster, Teknologisk Institut og Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet, Robotlaboratoriet på Syddansk Universitet, der huser udviklingsaktiviteter fra virksomheder som: Universal Robots, Scape Technologies og Grundfos. Forskere og undervisere har en massiv kontakt til virksomheder med robotaktiviteter i den syddanske region, ligesom de studerende indgår som en naturlig del af robotlaboratoriets aktiviteter.

Robotteknologien leverer eksempler til undervisningen gennem hele studiet. Robotterne er platform for mange semester-, bachelor- og specialeprojekter. Mærsk McKinney Møller Instituttet forsker i og omkring robotter. Overbygningsuddannelsen indeholder fire specialiseringer, der alle relaterer sig til robotteknologi: Robotics, Moderne kunstig intelligens, Software Systems Engineering og Indlejrede Systemer.

Kilde: RoboCluster - http://www.robocluster.dk

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094