23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Fujitsu Siemens vil distribuere computere med tog fra Kina

Grønt lys for Fujitsu Siemens Computers og DB Schenker til verdens første vareforsendelse over 10.000 km jernbane fra Kina til Tyskland.
Annonce

Fujitsu Siemens Computers samarbejder med DB Schenker om at blive verdens første virksomhed, der transporterer varer over en strækning på 10.000 km – fra Kina til Tyskland – via den transeurasiske jernbane. Den nye leverance afspejler den perfekte kombination af fart og miljøvenlighed: Den er 33 % hurtigere end skibsfragt, og den udleder mindre end 5 % CO2 i forhold til flyfragt.

Annonce

Fujitsu Siemens Computers skifter – som verdens første it-leverandør – fra flyfragt til togtransport for at opfylde nogle af de tidsfølsomme ordrer samt øge fleksibiliteten samtidig med, at virksomheden når sine mål om løbende at reducere udledningen af kulstof i alle stadier af produkternes levetid – inklusive transport.

- Togtransport er hurtigere end skibsfragt og koster kun en fjerdedel af, hvad flyfragt koster, og med togtransport kan vi levere færdige varer hurtigere uden at øge vores udgifter til transport. Og så er der klare miljømæssige fordele, og ved at vælge toget frem for flyet viser vi, at den grønne transportmulighed ikke behøver at være dyrere, siger Niamh Spelman, Managing Director, Nordic Region, Fujitsu Siemens Computers.

Annonce
Grøn transport på tværs af verdensdele

Den nyskabende jernbaneleverance, der krydser syv tidszoner og seks lande, koordineres af DB Schenker i samarbejde med jernbaneselskaber i Rusland, Kina, Mongoliet, Polen og Hviderusland. Den første vognladning, der rummer alt lige fra skærme til kabinetter, går fra Xiangtang, cirka 700 km nord for Hong Kong, og hele vejen til Hamborg i Tyskland.

Turen tager 17 dage, og toget rummer udelukkende en enkelt producents forseglede og temperaturkontrollerede varer, som skal krydse både Zamyn Uud i Mongoliet og Gobi-ørkenen, inden den fortsætter ind i Rusland, hvor den møder den transsibiriske jernbane og passerer gennem Novosibirsk, Omsk, Yekaterinburg og Moskva. Herfra fortsætter toget gennem den russiske by Smolensk mod Hviderusland, hvor det kører langs udkanten af hovedstaden Minsk, inden det krydser Polen. Den sidste del af rejsen går gennem Polen, inden toget når Tyskland og Hamborg.

Annonce

Efter ankomsten til Hamborg bliver de 50 containere med it-produkter delt mellem Fujitsu Siemens Computers europæiske distributionscenter i Worms og Fujitsu Siemens Computers’ fabrik i Augsburg, hvor pc’ere og servere udvikles og produceres. Cirka 60 % af Fujitsu Siemens Computers’ produktion sker i Tyskland.

Annonce
Annonce

Kilde: Fujitsu Siemens - http://www.fujitsu-siemens.dk

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|