23948sdkhjf

Atter overskud og vækst hos Weibel Scientific

Radarvirksomheden Weibel Scientific præsterer – trods den lave dollarkurs – et pænt overskud og vækst i virksomhedens årsregnskab for 2007. Al produktion fra Allerød-virksomheden går til eksport.
Årsregnskabet for den privatejede producent og udvikler af højteknologiske Doppler-radarer Weibel Scientific A/S, Allerød, viser for regnskabsåret 2007 et overskud på 10,2 mio. kr. efter skat og en egenkapital på over 200 mio. kr. Dermed har Weibel Scientific formået at holde bruttofortjenesten på niveau med sidste år – på trods af den generelle afmatning i markedet.

Den markant høje fortjeneste forrige år skyldtes blandt andet, at Weibel Scientific i 2005/2006 havde en særleverance af meget store radarer til rumfartsorganisationen NASA i USA. Årets bruttofortjeneste er helt på niveau med de øvrige regnskabsår, mens årets resultat er meget hårdt ramt af den historisk lave dollar-kurs.

- Weibel Scientific har nogle unikke produkter, hvor vi ikke oplever de samme udsving i efterspørgslen som resten af markedet. Trods den generelle afmatning har vi formået at fastholde salget og dermed fortjenesten. Vi producerer markedets mest avancerede radarer og investerer derfor årligt store millionbeløb i udvikling og teknologi for at kunne fastholde denne førerposition. Vores fortsatte samarbejde med NASA er også med til at sikre, at vi hele tiden er på forkant på det højteknologiske område, siger administrerende direktør Peder R. Pedersen, Weibel Scientific.

Danske Weibel Scientific eksporterer hele produktionen, og dermed er udviklingsvirksomheden med til at hente mange penge til Danmark – som fortsat kan investeres i danske arbejdspladser. Kampen om de dygtigste medarbejdere bliver global Weibel Scientific fortsætter med at investere millionbeløb i ny teknologi og egen-udvikling af nye radarsystemer til gavn for luftfart, forsvarsindustri og rumfartsorganisationer.

Kilde: Weibel Scientific A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094