23948sdkhjf

Stort dyk i revideret Hesalight-regnskab

Erhvervsstyrelsen har fået nyt regnskab fra LED-firmaet. Det viser et noget andet billedet end forgængeren.
Hesalight har nu afleveret og offentliggjort den reviderede udgave af regnskab for perioden 1.7.2014 – 31.12.2014. Det indeholder nogle ganske anderledes tal end den version, Erhvervsstyrelsen forkastede i maj i år.

Korrektionerne betyder blandt andet, at resultatet blot var en tiendedel samt at egenkapitalen var negativ.

- Væksten i Hesalight har været stor, og det er gået meget stærkt. Når vi kigger indad, må vi erkende, at vi skulle have været dygtigere til at styre vores ordretilgang, bedre til rapportering til vores interessenter og være bedre til at fortælle om vores forretningsstrategi i medierne, udtaler Lars Nørholt, administrerende direktør i Hesalight, ifølge Jyllands-Posten en pressemeddelelse.

Ingen igangværende arbejder
Erhvervsstyrelsen afkrævede Hesalight et revideret regnskab for perioden 1.7.2014 - 31.12.2014, da den oprindelige version indeholdt væsentlige fejl, samt at den anvendte metode ikke blev godtaget.

Et af de punkter, Erhvervsstyrelsen stillede spørgsmål ved var, om Hesalight overhovedet havde ”igangværende arbejder” for de oprindeligt anførte 116 millioner kroner. Interessant er det derfor, at der i det korrigerede regnskab er ”igangværende arbejde” for 0 kroner.

Heller ikke godt i 2015
Hesalights 2015-regnskab, der ikke er afleveret endnu, skal også korrigeres. I det netop afleverede, reviderede 2014-regnskab fremgår det da også, at resultatforventningen til 2015 er begrænset, netop på grund af den ændrede regnskabspraksis.

Omvendt er belysningsselskabets ledelses forventninger til 2016:

- Årets resultat forventes at stige markant i 2016, fremgår det af det reviderede 2014-regnskab.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078