Oticon-direktør: Strategiske alliancer er vejen frem
Opkøb er ikke længere så attraktivt i høreapparatbranchen. I dag er producenterne langt mere interesserede i at indgå strategiske alliancer.
- Behovet for konsolidering er der jo stadig, men nu må vi finde andre måder. Vi ser oplagte muligheder for at samarbejde om at udvikle teknologiplatforme og stiller gerne vores teknologi til rådighed, siger Søren Nielsen til Berlingske Business.
Den tendens bekræftes blandt andet af Klaus Madsen, der er analytiker i Handelsbanken. Han understreger, at det kan være hårdt for den enkelte producent at bære de store udviklingsomkostninger, der er nødvendige i høreapparatsbranchen, og at det derfor er blevet mere attraktivt at dele teknologi med andre.