23948sdkhjf

Vil du have fingrene i 25 millioner kroner?

Deadline er 8. september 2016.
Hvis du og din virksomhed har en fiks og færdig idé eller nogle strøtanker om noget, der kan effektivisere forbruget af energi, så kan du nu søge råd og vejledning hos Dansk Energis Elforsk-program. En dialog, der kan munde ud i en ansøgning til årets pulje.

- Uanset om man har en klar eller en mere løs idé om, hvad man vil forsøge at udvikle, så sidder vi klar ved telefonerne for at give sparring. Kontakt os. Vores interesse er at få så kvalificerede ansøgninger som muligt, og det vil være skønt, hvis flere små og mellemstore virksomheder melder sig, siger civilingeniør Ditte Mikkelsen fra Elforsk.

Elforsk uddeler årligt 25 mio. kr. og støtter forsknings-, udviklings- og mindre demonstrationsprojekter inden for syv indsatsområder: Bygninger, ventilation, belysning, køling, effekt- og styringselektronik, industrielle processer og adfærd, barrierer og virkemidler.

Puljen har eksisteret siden 2004, og på Elforsks hjemmeside kan interesserede læse om de mange projekter, der har fået støtte gennem årene. I databasen er der også inspiration at hente til, hvem man eventuelt kan slå sig sammen med for at give sit projekt mere pondus.

- Vi håber, at rigtig mange vil være med i den succes, Elforsk er. Vores støtte er med til at skabe udvikling, vækst, arbejdspladser og eksport for små og store virksomheder i hele Danmark, siger Ditte Mikkelsen.

En ny optælling af, hvor støtten flyder hen, viser, at især virksomheder i Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syd deltager i projekter, der kan effektivisere energiforbruget.

- Vi ved, at der også er stærke kompetencer i de andre regioner, så vi håber, at virksomheder i Region Nordjylland og Region Sjælland får øjnene op for vores pulje, siger Ditte Mikkelsen.

Elforsk lægger vægt på og understøtter formidling af resultater bl.a. via hjemmesiden, særlige foldere og med uddeling af Elforsk-prisen på Energiens Topmøde hvert år i juni.

De seneste to år har Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik overrakt prisen, der i år gik til Steamreg-projektet, hvor Cotes fra Slagelse og DryingMate fra Viby ved Aarhus har lovende og energieffektive produkter i støbeskeen.

- Deadline for ansøgninger er sat til torsdag den 8. september 2016, så hvis du vil nå at være med i år, er det om at komme i gang med det samme, fastslår Ditte Mikkelsen.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079